Generelle indstillinger
Hvor du finder eventets indstillinger, hvad hver sektion styrer, og hvilke felter der er låst.
Generelle indstillinger samler alle eventets indstillinger på én side. En del af dem kan du også rette i Opsætningsguide. Her finder du resten, og her kan du hurtigt slå en indstilling op, som en anden artikel henviser til.
Sådan bruger du siden
- Gå til Indstillinger > Generelle indstillinger.
- Find sektionen i menuen til venstre, eller skriv et ord i Søg i indstillinger øverst. Siden viser så kun de indstillinger, der passer.
- Ret indstillingen. Under hver indstilling står en kort forklaring.
- Klik Gem øverst på siden.
Intet bliver gemt, før du klikker Gem. Det er anderledes end i Opsætningsguide, hvor alt gemmes med det samme. Det er de samme indstillinger begge steder, så retter du i det ene, ændrer det sig også i det andet.
Sektioner, der hører til en del af Crewstack, eventet ikke har adgang til, bliver ikke vist.

Sektionerne
| I menuen | Sektion | Det styrer |
|---|---|---|
| Event | Generelt | Sprog, Primært sprog, Starter, Slutter, Tidszone og beskrivelsen til Google og Facebook |
| Event | Administratorer | Årsag ved handlinger på personer, modtagere af rapporter, holdlederes rapporter og om kun administratorer må eksportere data. Se Spørg efter årsag ved handlinger. |
| Personer | Medlemmer | Tilmeldingsstatus, Venteliste aktiveret, Medlemmer kan melde sig fra, interne noter, passive brugere og betaling for medlemsbilletter |
| Personer | Hold | Minimumsalder, medlemmer på flere hold, hvad holdledere må, tags og hvad medlemmer kan se om deres holdkammerater. Se Mine hold: det ser de frivillige om deres hold. |
| Personer | Filhåndtering | Genveje til medlemmernes egne holdmapper. Se Filhåndtering – del filer med holdene. |
| Billetter & gæster | Billetter | Om billetterne kan hentes, om de skal skjules, og delvis udlevering i scanneren |
| Billetter & gæster | Gæsteliste-indstillinger | Betaling for gæstelistebilletter og import for gæsteliste-ejere |
| Vagter | Vagtplaner | Vagtbytte, Vagtvalg tilladt, Vagtpræferencer tilladt og mødested |
| Kommunikation | Notifikationer | SMS-påmindelser før vagter og de automatiske e-mails ved vagter, hold og vagtbytte. Se Automatiske e-mails og SMS-påmindelser. |
| Kommunikation | SMS | SMS til og fra, afsendernavn og hvem der må sende beskeder som SMS |
| Integrationer | Mailchimp, NFC / ekstern wallet, EventPos, Corego | Forbindelser til andre systemer |
| Udseende | Brugerflade tilpasning | Farver på menu og knapper, med forhåndsvisning. Se Logoer og farver. |
EventPos og Corego vises kun, når du har valgt dem som Udbyder under NFC / ekstern wallet. Er eventet sat op som spillested, er der også en sektion Spillestedstilstand. Se Spillestedstilstand: koncerter og koncertdage.
Tjek dette, før tilmeldingen åbner
- Sprog: Vælg alle de sprog, de frivillige skal kunne bruge. Hvert sprog skal have tekster i mail-, side- og billetskabelonerne. Deltagerne vælger selv sprog i datafeltet Systemsprog. Se Flere sprog i eventet.
- Starter og Slutter: Minimumsalderen regnes ud fra startdatoen.
- Tilmeldingsstatus: Den står på Lukket, når eventet er nyt. Vælg Åben for alle, Åben med invitation eller en af mulighederne for tidligere brugere, når I er klar.
- Billetter er offentlige og kan downloades via portalen: Først når den er slået til, kan de frivillige hente deres billet. Se Billetskabeloner.
Felter, du ikke kan ændre
- Primært sprog er valgt, da eventet blev oprettet, og kan ikke ændres.
- Tidszone kan heller ikke ændres her.
- Betaling for medlemsbilletter og gæstelistebilletter kan først slås til, når arrangøren har forbundet Stripe. Indtil da er felterne grå. Er du administrator for hele arrangøren, står der et link, Gå til arrangør indstillinger., ellers skal du bede en af dem om at forbinde Stripe.
- Billetter er offentlige og kan downloades via portalen er grå, indtil hver brugertype har en billetskabelon med en uploadet fil på hvert af eventets sprog.
Faldgruber
- Ændringerne forsvandt. Du har ikke klikket Gem. Knappen står øverst på siden, ikke under hver sektion.
- Søgningen finder ikke indstillingen. Sektionen hører måske til en del af Crewstack, eventet ikke har adgang til, eller indstillingen ligger et andet sted, fx teksten i e-mails under Tilpas > Mailskabeloner.
- Admins kan ikke finde siden. Rollen Admin har ikke Indstillinger i menuen. Det kræver Super Admin.
Fandt du ikke svaret? Skriv til support@crewstack.io.